Anmeldelse af Nordic Heat

Teknisk og ”elektronisk” tøj har længe været en del af jagt og friluftsmarkedet, men jeg har indtil denne test haft en vis portion skepsis for elektronik integreret i beklædning. Spørgsmål angående holdbarhed, og ikke mindst brugervenlighed, har afholdt mig fra at kaste mig ud i køb i denne retning de sidste mange år. Dog har testen af Nordic Heat ændret på mit syn på teknologisk tøj, og mange af mine betænkeligheder er gjort til skamme.Behovet for at holde varmen på en kold vintermorgen er ellers et velkendt problem på vores jagt og friluftsture. Uanset om det er liggende i Powerhunteren ventende på gæs eller som skytte på en klapjagt, tror jeg de fleste jægere kender til den snigende kulde, som ofte har stjålet oplagte skudmuligheder, da hænderne har været i lommen, eller man har bevæget sig for at holde varmen, og dyret derved har spottet mig og drejet i en fin bue udenom min post.

Den umiddelbare løsning på kuldeproblemet har for mig været “lag på lag”-princippet, men ofte har dette resulteret i mindre bevægelsesfrihed og mere oplevelsen af at være en “Michelin-mand” end en adræt jæger. Men man kan jo altid blive klogere, og derfor er det med stor glæde, at vi har fået lov til at teste Nordic Heats Baselayer Top med lange ærmer. Udseendemæssigt ligner den en traditionel skiundertrøje i svendtransporterende materiale.

Først lige lidt kort om trøjen og det vi testede:
Baselayer-trøjen som vi testede har 3 varmezoner fordelt på lænd, skulder og nakke bagpå samt på maveregionen.
Nordic Heat produkterne opvarmer indsyede kulfibertråde via et medfølgende Lithium-Ion batteri på 2600mAh, som alt efter hvilken varmeafgivelse der ønskes, holder dig varm i over 5 timer ved laveste varmeniveau, ca. 3,5 timer på mellemstadiet og 2 timer på højeste varmeniveau som kun anbefales til kortere opvarmninger.

Trøjens tre varmezoner på mave og ryg

Jeg var spændt på hvor følbare de 3 varmezoner var i trøjen – meget positivt overrasket over fleksibliteten og hvor godt kulfibertrådene er vævet ind i trøjen. For at beskytte den indsyede teknologi skal trøjen ikke være “slim fit”, da man ikke må rive for meget i trøjen når den tages på og af. Vi måtte derfor bytte den til en størrelse større inden vi kunne komme igang med testen.

Du kan se vores test i følgende video:

Baselayeret blev testet på 2 timers stillesiddende post med hård frontal vind

Konklusion:

Det er vi vilde med:
– Super simpel varmeregulering på knappen på højre ærme
– Batteriet kan også bruges som powerbank til telefon/tablet når man er på jagtrejse via USB udgang
– God batteri levetid selvom den bliver brugt effektivt

Det mangler vi:
– Et ekstra medfølende batteri (som dog kan tilkøbes)
– Varmezone på brystkassen hvor man oftest bliver kold på jagter med megen chill factor
– Strøm indgang til alm. powerbank så man ikke er tvunget til at bruge det medfølgende batteri

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.