Da jeg i efteråret 2016 løb ind i en mellemlang stressygemelding blev mange før så normale ting med ét svære og mange normale dagligdags gøremål umuliggjorte. Selv samvær med mine dejlige børn og kone blev kompliceret. Kroppen og psyken sagde bare fra – havde fået nok og måtte have ro og stilhed for at komme sig ingen.
Heldigvis for mig faldt min sygemelding midt i jagtsæsonen og igennem gode venner fik jeg nogle jagtmuligheder, tæt ved mit hjem, hvor jeg frit kunne sætte mig ud og bare være. Mig og mit gevær. Ingen planer, ingen dagsordener, ingen forstyrrelser – kun mig, mine tanker og stilheden.
Jagten blev mit åndehul i en turbulent og mental krævende tid. Det at trække mig fra kontakt med andre mennesker, sidde og afsøge den samme slugt og bakkekam igen og igen med kikkerten gjorde på forunderlig vis noget godt i mit sind. I mit arbejde for at komme tilbage til hverdagen og jobbet igen, har jagt været en vigtig medspiller og pusterum når omverdenens krav steg mig til hovedet. Jeg siger gerne med et smil på læben at jagt er terapi for mig. Når jeg afskærer mig fra impulser, planer og det jeg i hverdagen kan have så uendelig travlt med, for ”bare” at sidde og både mentalt og fysisk falde i et med naturen gives der plads til hele sindet. Både de tunge tanker, de store drømme og nok mest af alt tid til at hjernen kan gå i stå. Jeg kan, når jeg har været på jagt, ikke sige hvad jeg har tænkt i de timevis jeg har brugt derude, men kun erfare at det har givet mig ro og en nødvendig pause.
Det skete ofte under min sygemelding at min kone spurgte mig hvad jeg havde lyst til. Jeg måtte blankt erkende at jeg ofte kun havde lyst til at komme på jagt. Jeg har aldrig gået så meget på jagt som under min sygemelding og gradvise tilbagevenden til arbejdslivet som har varet hele 2017. Jeg kom langt de fleste gange tomhændet hjem hvad vildt angår, men endnu vigtigere kom jeg også hjem tom i hovedet, ofte fri for bekymringer og tungsind.
I min gradvise opstart tilbage på jobbet kom jeg til at tænke på en undersøgelse der blev lavet for snart 10 år siden da jeg var forholdsvis ny jæger. Tyske forskere konkluderede ud fra et omfattende studie af både mænd og kvinder i alle aldre (16-75år) at jægere var mindre depressive end folk som ikke tog ud i naturen for at sidde og kigge efter en and ved aftenstide eller bukken en sommermorgen. Jægere havde simpelthen et mere positivt selvbillede, samt var mere tilfredse med livet, viste den tyske undersøgelse.
Trods at jeg altid har været en ivrig jæger, gjorde min status som jagtglad person ikke at jeg slap udenom en ordentlig dukkert med stress og nu gennemgår den hårde kamp for at ”komme helt tilbage”, men uden tvivl har naturen været den bedste medicin på det overbelastede sind. Jagt er ikke længere en hobby som jeg prioriterer, hvis jeg har tilbageværende tid i kalenderen, men derimod et vigtigt punkt når ugerne planlægges i vores hjem.
Jagt er terapi, og det har man også brug for selvom man ikke er sygemeldt!
Knæk og bræk
